Sider

onsdag den 30. januar 2013

Skøn variant

Jeg har været så heldig at finde den her lækre variant af yndlings retro printet på Ebay og hold op hvor er det bare fint, billedet på Ebay var ikke særlig skarpt eller lyst så jeg var lidt i tvivl om det bare var en forvasket variation af en af de lidt mere udbredte farver, men da det så dukkede op med posten blev jeg rigtig glædeligt overrasket, det har virkelig nogle fantastiske orange, koral, pink og lyserøde nuancer og er klart i farverne.

Jeg overvejer lidt at lave nogle stof pakker med stykker af de forskellige varianter jeg har af stoffet, er der stemning for det??


De andre farver jeg har større stykker af


mandag den 28. januar 2013

99 Luftballons....

Eller måske bare én!
Kjole i lækkert gråt isoli med lidt pynt i form af en applikeret luftballon med neon detaljer, synes den er blevet meget god.
Mønsteret har jeg lavet efter et sweatshirt mønster, som jeg har forlænget og gjort smallere.
 


onsdag den 23. januar 2013

Cirkus kjole

Johanna er virkelig inde i en meget alvorlig kjole periode, hun vil meget gerne have kjole på hele tiden. Hvis den onde mor har tvunget hende til at have bukser på i børnehaven fordi det alligevel er lidt mere praktisk, er det første hun gør når hun kommer hjem, at finde en kjole eller nederdel hun kan skifte til, og når hun har været i bad om aftenen og har fået nattøj på, skal der også en kjole eller nederdel uden på nattøjet. Men det er jo skønt at hun gider at have det på jeg syer og det giver jo da lejlighed til at sy lidt flere kjoler.
Her er der så en cirkus inspireret én af slagsen og jeg har en isoli kjole i støbeskeen...





fredag den 18. januar 2013

Lille sky gik morgentur...

Der er ikke meget tid til kreativitet lige for tiden, jeg går på kursus og har nogle lange dage, men en lille smule sker der alligevel.
Denne sky er fløjet herfra og bliver til en dåbsgave her i weekenden

søndag den 6. januar 2013

Hang Arounds

Før jul købte jeg en lille gave til mig selv.... fine plexiglas ophæng fra Spagat.
De er ikke blevet hængt op endnu, men selvom det egentlig skulle være julepynt synes jeg fint de kan hænge hele året.



onsdag den 2. januar 2013

Nytårskjolen

Der var et lille sneakpeak af Johannas nytårskjole i sidste indlæg, men her kommer lidt mere se-venlige billeder. Den er syet efter 50´er mønsteret.
Vi kom rigtig fint ind i det her nye år sammen med et hold rigtig gode venner med jævnaldrende kammerater til Johanna. Indtil kl 23 ca stod aftenen mest i børnenes tegn, men efter de var puttet kunne vi voksne også hygge os lidt med alkohol (det er ikke så tit det sker længere og i går var jeg egentlig også glad nok for det faktum;-)) god musik, snak, spil osv indtil vi også måtte kapitulere ved 3 tiden.
Håber på at 2013 bliver et rigtig godt år, der er i hvert fald udsigt til flere forskellige forandringer.
 



 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...