Disse skønne varme dage laver jo et godt forbrug af sommertøjet og jeg synes ikke Johanna har helt nok shorts, jeg har rådet lidt bod på det her til aften og syet disse shorts, af noget skønt stof jeg har købt på Etsy. Modellen har jeg brugt før og de er super gode og søde på hende så ingen grund til ændringer der.
fredag den 25. maj 2012
torsdag den 24. maj 2012
Sommerhat i solens farver og nuttethed
Jeg har syet en sommerhat mere til samlingen, nu da sommeren endelig er kommet kan lillepigen jo sagtens få brug for flere forskellige hatte.
Jeg har også rundet fantastiske 200 læsere og jeg er gået i tænkeboks over hvad jeg skal smide i en Give Away, for det skal da helt klart fejres.
Derudover går der mere og mere tid med de her små nuttede væsner og der er som altid mere nuttethed at hente på vores hunde hjemmeside
Etiketter:
Børnetilbehør,
Børnetøj,
Hunde,
Syning
søndag den 20. maj 2012
Bi-sværm
I eftermiddags, bedst som jeg var ved at male hegn og ellers nyde det gode vejr, fik vi besøg.... Jeg hørte en summen der blev højere og højere og så fik jeg lidt travlt med at få hunde ind og lukket døre og vinduer. Manden og lillepigen var gået ind for at gøre klar til middagslur. Larmen kom fra en bisværm som efter lidt summen rundt, slog sig ned i et mirabelletræ i haven.
Manden fik taget disse billeder af sværmen, mens de var i ro, og fik ringet til en biavler som også var har sidste år og hente en lignende sværm, men lige inden han dukkede op for at hente dem, besluttede de sig til at lette igen og prøve lykken et andet sted. Så kunne jeg jo fortsætte mit malerarbejde i fred, ikke at bierne er aggressive eller noget, men der er mange af dem i luften når de sådan sværmer rundt.
lørdag den 19. maj 2012
Hestekjole
Johanna har siden hun så en hestekjole på en blog herinde, kan ikke lige huske hvilken, ønsket sig en selvm og nu har jeg endelig fundet noget hestestof og fået syet en hestekjole til hende. Underdelen er beigefarvet frotté stof og så har jeg piftet den lidt op med neon pink piping bånd købt hos BettyP og store neon pink knapper købt på Etsy
fredag den 18. maj 2012
Udtrækning af Give Away
Så fik jeg endelig tid..... Der var 139 lodder i puljen fordelt på 43 deltagere, men det kan åbenbart godt betale sig at være hurtigt ude, Random som hjalp mig med at trække vinderen kom simpelthen op med lod nr 1 og bag det lod gemmer sig Karina med denne blog
Vil du ikke være sød at sende mig din adresse i en mail så sender jeg dig et gavekort til Retro paradiset, og som en servicemeddelelse kan jeg lige oplyse at Retro Garagen har sommerlukket i juli måned, dvs den sidste åbningsweekend er 23.-24. juni og så lukker han op igen i weekenden den 4.-5. august
Tak til alle dem der deltog og i kan jo altid besøge Garagen, også selvom i ikke har et gavekort i hånden, og velkommen til de nye læsere, jeg er jo lige på nippet til at runde de 200 og det kalder jo unægteligt på endnu en Give Away, men den tid den glæde.....
Etiketter:
Udtrækning af Give Away
torsdag den 17. maj 2012
Ekstra tid
I får lige en ekstra dag til at nå at være med i min Give Away, jeg får simpelthen ikke tid i dag til at tælle lodder sammen osv
onsdag den 16. maj 2012
Sommerhat....
Men hvor bliver sommeren så lige af så lille pigen kan få den på uden at det virker fjollet.
Hatten er i princippet vendbar og er syet i blomstret vintage stof og med ensfarvet inderside, dog er der en lille syning i toppen inderst pga knappen.
Og husk så at det er sidste dag i dag til at deltage i min Give Away i samarbejde med Retro Garagen, jeg trækker en heldig vinder i morgen formiddag
Abonner på:
Indlæg (Atom)
