Sider

lørdag den 13. juli 2013

Simple sommerglæder

Vi holder sommerferie uden de helt store planer på programmet og nyder de simple og næsten gratis glæder

Vores sneglesikrede jordbærbed

Havevanderen er altid et hit



Ved stranden


Telte i haven

Trambolinen giver masser af sjov hele året

Badebassinet som vist snart skal opgraderes til en større størrelse

tirsdag den 28. maj 2013

Det der arbejde tager altså frygtelig meget af ens fritid....

Jeg har jo holdt en frygtelig lang pause fra bloggen, en af grundene er at jeg har fået arbejde og det har krævet sin del af mit overskud, derudover har jeg faktisk ikke haft lyst til at blogge og tiden er blevet prioriteret anderledes. Men jeg har stadig fået syet lidt i ny og næ og her kommer lige en lille føljeton over den sidste måneds produktion.

Jersey kjole

 Jeg har selv lavet et mønster efter at have sukket over de fine kjoler der er blevet produceret rundt omkring efter mønstre fra japanske sybøger, jeg havde ikke lige tålmodighed til at vente på at der kom en bog til mig fra Japan også og det er faktisk gået ganske glimrende med at lave mønsteret selv.









 Ballon nederdel af resten af stoffet fra ovenstående kjole, med to lag tyl forneden til at give lidt ekstra prinsesse effekt

Kjole syet til min veninde, mønsteret og stoffet er fra Stof og Stil og jeg tænker at sy en til mig selv efter samme mønster for den blev rigtig fin


fredag den 19. april 2013

Marguritter

Jeg har fået en del forespørgsler omkring marguritterne fra dette indlæg efterhånden, dem jeg har tilbage vil jeg gerne selv beholde, men her er linket til hvor jeg har købt dem på Etsy


mandag den 8. april 2013

Fødselsdagskager

Fik lavet lidt forskellige kager i forbindelse med Johannas fødselsdag. Om søndagen hvor familien var her fik vi en kage med Jordbær Marie tema, jeg var lidt ude af træning mht til figurerne så selve Jordbær Marie kom altså ikke med, i stedet blev det hendes hus og et par af hendes kæledyr og Johanna var heldigvis ganske godt tilfreds.
Kagen består af to chokolade bunde og en nøddemarengsbund. Fyldet er chokolade mousse og jordbær mousse og så er den som altid smurt op med nougatsmørcreme og beklædt og pyntet med fondant. Opskrifter på bunde og fyld ligger her




Til fejring i børnehaven på hendes rigtige fødselsdag om tirsdagen, fik hun en Barbie kjole kage med samt popcakes og frugt
Inde i Barbiekjolen er der banankage med chokoladestykker og ellers ingen fyld for at gøre den lidt mere børnevenlig. Popcakes havde jeg ikke prøvet at lave før med de blev vældig gode, kagemassen består af en chokolade kage blandet med appelsinfrosting og så er de dyppet i candymelt og pyntet med krymmel



torsdag den 4. april 2013

Påskehalløj

Det nye ord for at lave påske-relaterede ting herhjemme er "påskehalløj" ifølge Johanna, og i år har vi lavet en del påskehalløj....

Akrylophæng fra Spagat



Påskerede med Johannas malede æg

Kartonæg med makingtape og perler sammen med kyllinger fra Spagat

Johannas overpyntede grene med alt hvad hun har fremstillet hjemme og i børnehaven plus de ting hun nu lige synes skulle på hendes gren

Små påskefigurer fra SG

Dørkrans

Æg-ophæng lavet i cernit på gren sammen med lidt andre påskeagtige indslag på vores bord

Derudover kom påskeharen også forbi en af dagene, den havde gemt små plastikæg med lækkert indhold i hele haven og stillet en kurv med et lille brev i foran døren til Johanna, så hun havde noget at samle æggene i.

Og nu er påsken jo så slut og tingene skal vel snart ryddes væk igen, men jeg tror lige de får lov at blive et par dage endnu, det pynter da så fint og lugter lidt af forår

tirsdag den 2. april 2013

Fødselsdagskjole

Johanna bliver 4 år i dag så der er blevet fejret både i dag og i søndags.
Jeg har selvfølgelig syet en ny kjole til lejligheden efter mit 50'er mønster og af stof fra Stof og Stil



torsdag den 28. marts 2013

Flæsenederdel med prinsesse-glimmer-tyl-halløj

Jeg har forsøgt mig med dette mønster før, sidste gang fik jeg dog lavet nederdelen lidt for lille og den er derfor til salg på min Etsy shop.
Denne gang har jeg så forstørret mønsteret lidt og lige tilføjet en stribe tyl også, mellem de to andre flæser, det er lidt svært at se på billedet, men det giver en fin effekt synes jeg, og Johanna er helt solgt med tyl så det går man aldrig fejl af.




lørdag den 23. marts 2013

Påskekjole

En dug fra Genbrug og en rest limegrøn babyfløjl er blevet til en påskekjole til Johanna og den er godkendt og afprøvet på den sidste dag i børnehaven inden påskeferien.



mandag den 18. marts 2013

Gode gamle Bamse og Kylling

Her i den klassiske blanding med gul, det holder vist stadigvæk.
Halvsol nederdel med lommer.


tirsdag den 5. marts 2013

Nederdele ala Rema

Jeg har også været på stof-rov i Rema for et par uger siden, og foreløbig er der kommet de her tre halvsolsnederdele til Johanna ud af noget af det.
Stoffet er lidt tyndt, men det er nogle lækre print og til nederdele gør det ikke så meget at det er tyndt.






torsdag den 21. februar 2013

Nye sko

Min datter og jeg har været på lidt sko-udsalg og vi vendte hjem med 4 par, de 3 af dem til hende og så et enkelt par til mig også. Det er rart at købe sko til halv pris, denne gang var det i Zjoos

New Balance forårssko til Johanna, som venter på lidt bedre vejr


Og morens fine vinterstøvler som fint kan bruges allerede nu



søndag den 17. februar 2013

Flæsenederdel

Nu er der snart et stk brugt ferie til salg, jeg har ikke nået alt det jeg drømte om at få syet i den her uge, men heldigvis har vi så nået mange andre ting.
Men en ny nederdel er det blevet til efter et mønster fra Ottobre med lidt ændringer.
Nederdelene er syet i fast koralfarvet buksestof og vintage stof til flæser og lommer, den er lige lille nok til Johanna så jeg påtænker at sælge den, hvis du har en pige på ca 2½ - 3 år der kunne tænke sig nederdelen så er den til salg for 180 kr + porto og så må jeg have gang i en lidt større model til Johanna i stedet.






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...