Sider

søndag den 6. april 2014

Stribet jersey kjole

Syet efter mønster i Burda nr 10/2013, med lidt ændringer.
Jeg har tilføjet lidt imiteret læder på skuldrene for at bryde lidt i striberne. Stoffet er fra Stof og Stil.
Og den er godkendt af prinsessen, det er jo det vigtigste...



onsdag den 2. april 2014

Johannas fødselsdag

I dag bliver min prinsesse 5 år, så den har stået på sang og gaver på sengen, hyggeligt morgenbord, cykeltur med faren for at afprøve den splinternye cykel, fødselsdagshygge i børnehaven med medbragte kager, frugtspyd og slikkepinde. 
Lige nu sidder vi og hygger i sofaen med Askepot film (også en gave) inden vi skal på kinesisk restaurant til aften.
I søndags holdt vi fødselsdag for familien og der var alt også som det skulle være, med dejlige gaver, lækkert mad og kage











torsdag den 27. marts 2014

Johannas nye værelse

Vi har haft håndværkere til lidt forbedringer på første salen. Vi har fået lavet indbyggede skabe i en væg og fået to dejlige nye tagvinduer.
I den forbindelse har vi også byttet lidt rundt i rummene. Vi har rykket vores seng ud i kontoret/syrummet/repossen så vi nu har soveværelse der, Johanna har så overtaget vores soveværelse og hendes gamle værelse er blevet garderobe/stofopbevaring.
Johannas nye værelse er det eneste af rummene der er helt færdig, alt er blevet malet, gulv, loft og vægge. Hun har fået ny seng, nyt skrivebord og lidt andre småting og vi er ganske godt tilfreds med det.













søndag den 2. marts 2014

Fastelavn

Så kom dagene endelig hvor Johanna skulle bruge hendes Rødhætte Kostume, hun har plaget om at få det på hver dag siden jeg blev færdigt med det.
Fredag var der tøndeslagning i børnehaven og i dag var vi til familie-fastelavns-halløj, hvor hun endda var så heldig at blive kattedronning.

Jeg har udover kostumet også syet en ulv efter mønster købt hos Dolls and Daydreams og så pakkede vi en lille kurv med lege-mads-kage og filt blomster.






Håber i andre har haft en festlig fastelavn

mandag den 17. februar 2014

Fastelavnsforberedelser

For en gangs skyld er jeg faktisk i ret god tid i forhold til Fastelavn i Johannas børnehave.
Jeg har lige fået færdiggjort hendes Rødhætte kostume i dag, og med hele 11 dage til det skal bruges, er det da meget godt klaret.
Mønsteret til kostumet er i det sidste nye "Symagasin" og hun var solgt med det samme hun så det.
Kostumet er i tre dele, en kjole, et forklæde og en kappe med hætte.









Jeg har så også lige købt et mønster til en ulve-bamse som jeg håber at få færdig til tiden også.
Der kommer nok også lidt flere billeder med Johanna i kostumet når det bliver tid til at bruge det.

Sidste år tog hun afsted som påfugl

Jeg har desuden lige lagt lidt mere stof i min Etsy shop, bla. med smølfer, Bamse og Kylling osv

lørdag den 15. februar 2014

Billigt retrostof

Jeg har virkelig været væk fra blog-skrivningen længe, jeg har stadig fulgt flittigt med hos jer andre, men der har bare ikke rigtig været lyst til at lave indlæg på min egen blog.
Dog har jeg den sidste tid fået lysten lidt tilbage så måske kommer der lidt mere aktivitet herinde igen, hvem ved.
Jeg er igang med den helt store stof oprydning og i den forbindelse kommer der en masse ind på min Etsy shop til ret så rimelige priser, og der kommer mere til hen af vejen.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...