Sider

torsdag den 21. februar 2013

Nye sko

Min datter og jeg har været på lidt sko-udsalg og vi vendte hjem med 4 par, de 3 af dem til hende og så et enkelt par til mig også. Det er rart at købe sko til halv pris, denne gang var det i Zjoos

New Balance forårssko til Johanna, som venter på lidt bedre vejr


Og morens fine vinterstøvler som fint kan bruges allerede nu



søndag den 17. februar 2013

Flæsenederdel

Nu er der snart et stk brugt ferie til salg, jeg har ikke nået alt det jeg drømte om at få syet i den her uge, men heldigvis har vi så nået mange andre ting.
Men en ny nederdel er det blevet til efter et mønster fra Ottobre med lidt ændringer.
Nederdelene er syet i fast koralfarvet buksestof og vintage stof til flæser og lommer, den er lige lille nok til Johanna så jeg påtænker at sælge den, hvis du har en pige på ca 2½ - 3 år der kunne tænke sig nederdelen så er den til salg for 180 kr + porto og så må jeg have gang i en lidt større model til Johanna i stedet.






mandag den 11. februar 2013

Jersey-kjoler

To nye jersey kjoler er blevet til efter samme mønster som Luftballon-kjolen, der skal jo mange kjoler til når det nu er blevet stort set det eneste Johanna synes hun skal gå i, nederdele kan også gå an, men bukser er altså ikke lige et hit for tiden.
Stoffet til de her kjoler er købt på Etsy.


fredag den 8. februar 2013

Fastelavn

Der var som mange andre steder fastelavn i "vores" børnehave i dag, og selvom halvdelen af bloglands små piger også var afsted som påfugle, så skulle Johanna altså også være påfugl, de går jo trods alt ikke i samme institution;-). Jeg har haft denne DIY liggende siden engang sidste år og glædet mig til at den skulle afprøves i år. Jeg har valgt at lave skørtet hele vejen rundt og ikke kun halvt som i DIY´en, foran er det ikke så langt som bagpå. Tyllet er bestilt hjem fra USA, og hun har helt sikkert drysset hele børnehaven fuld af glimmer for der var masser af bling bling i skørtet.
Masken er lavet i karton med pålimet filt og pynt og gav lige den sidste detalje til kostumet. Både Johanna og moren var vældig glade for resultatet.












fredag den 1. februar 2013

Lidt fornyelse

Hyacinter pynter altid så fint og dufter skønt

 Lidt nyt på væggen og i loftet



 De fine papirsbolde har jeg købt i Søstrene Grene

 Printet her er fra Etsy

Bjørn Wiinblad fra genbrugen og så lige shinet lidt op med Posca tuscher
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...