Sider

mandag den 8. april 2013

Fødselsdagskager

Fik lavet lidt forskellige kager i forbindelse med Johannas fødselsdag. Om søndagen hvor familien var her fik vi en kage med Jordbær Marie tema, jeg var lidt ude af træning mht til figurerne så selve Jordbær Marie kom altså ikke med, i stedet blev det hendes hus og et par af hendes kæledyr og Johanna var heldigvis ganske godt tilfreds.
Kagen består af to chokolade bunde og en nøddemarengsbund. Fyldet er chokolade mousse og jordbær mousse og så er den som altid smurt op med nougatsmørcreme og beklædt og pyntet med fondant. Opskrifter på bunde og fyld ligger her




Til fejring i børnehaven på hendes rigtige fødselsdag om tirsdagen, fik hun en Barbie kjole kage med samt popcakes og frugt
Inde i Barbiekjolen er der banankage med chokoladestykker og ellers ingen fyld for at gøre den lidt mere børnevenlig. Popcakes havde jeg ikke prøvet at lave før med de blev vældig gode, kagemassen består af en chokolade kage blandet med appelsinfrosting og så er de dyppet i candymelt og pyntet med krymmel



torsdag den 4. april 2013

Påskehalløj

Det nye ord for at lave påske-relaterede ting herhjemme er "påskehalløj" ifølge Johanna, og i år har vi lavet en del påskehalløj....

Akrylophæng fra Spagat



Påskerede med Johannas malede æg

Kartonæg med makingtape og perler sammen med kyllinger fra Spagat

Johannas overpyntede grene med alt hvad hun har fremstillet hjemme og i børnehaven plus de ting hun nu lige synes skulle på hendes gren

Små påskefigurer fra SG

Dørkrans

Æg-ophæng lavet i cernit på gren sammen med lidt andre påskeagtige indslag på vores bord

Derudover kom påskeharen også forbi en af dagene, den havde gemt små plastikæg med lækkert indhold i hele haven og stillet en kurv med et lille brev i foran døren til Johanna, så hun havde noget at samle æggene i.

Og nu er påsken jo så slut og tingene skal vel snart ryddes væk igen, men jeg tror lige de får lov at blive et par dage endnu, det pynter da så fint og lugter lidt af forår

tirsdag den 2. april 2013

Fødselsdagskjole

Johanna bliver 4 år i dag så der er blevet fejret både i dag og i søndags.
Jeg har selvfølgelig syet en ny kjole til lejligheden efter mit 50'er mønster og af stof fra Stof og Stil



torsdag den 28. marts 2013

Flæsenederdel med prinsesse-glimmer-tyl-halløj

Jeg har forsøgt mig med dette mønster før, sidste gang fik jeg dog lavet nederdelen lidt for lille og den er derfor til salg på min Etsy shop.
Denne gang har jeg så forstørret mønsteret lidt og lige tilføjet en stribe tyl også, mellem de to andre flæser, det er lidt svært at se på billedet, men det giver en fin effekt synes jeg, og Johanna er helt solgt med tyl så det går man aldrig fejl af.




lørdag den 23. marts 2013

Påskekjole

En dug fra Genbrug og en rest limegrøn babyfløjl er blevet til en påskekjole til Johanna og den er godkendt og afprøvet på den sidste dag i børnehaven inden påskeferien.



mandag den 18. marts 2013

Gode gamle Bamse og Kylling

Her i den klassiske blanding med gul, det holder vist stadigvæk.
Halvsol nederdel med lommer.


tirsdag den 5. marts 2013

Nederdele ala Rema

Jeg har også været på stof-rov i Rema for et par uger siden, og foreløbig er der kommet de her tre halvsolsnederdele til Johanna ud af noget af det.
Stoffet er lidt tyndt, men det er nogle lækre print og til nederdele gør det ikke så meget at det er tyndt.






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...