Min store pige fylder 3 år i dag, det er slet ikke til at fatte, men sådan har jeg nu haft det ved de sidste to fødselsdage også, så måske det bliver ved med at overraske hvert år fremover.
Det har været nogle begivenhedsrige dage her på det sidste. I sidste uge tog hun sig lige nogle sygedage med feber og ondt i halsen, fredag havde vi afslutning i dagplejen, i går holdte vi fødselsdag, og i dag holder vi selvfølgelig også fødselsdag bare for os selv, men dagen har også stået på start i børnehaven. Det er et nyt kapitel der starter i Johannas liv, men jeg tror at både hende og os er klar til det, i hvert fald er både dagen i dag og besøget i forrige uge gået over al forventning. Hun får en blød start nu her, med tre korte dage og ikke så mange børn pga påskeferien, og først på tirsdag efter påske går det løs med alle børnene tilbage i børnehaven.
Årets fødselsdagskage blev med Bamse, Kylling og Ælling som er et stort hit, Johanna ville gerne spise Ælling, men måtte give op på halvvejen. Gaveudpakningen var også stort. Gaverne kommer lige i et senere indlæg