Jeg har som mange andre også fået mig en pakke med strygestof fra Anna med bloggen LaRaLil, og det første projekt med det, er nu færdigt, friskt fra symaskinen.
Bukser til Johanna syet i stribet jeans-stof, med orange foer. Jeg har lavet en pynte pipingkant i siderne, og på baglommerne er der syet med en af symaskinens mange pyntesyninger, her med to stjerner, der så matcher de to stjerner på forsiden af strygestoffet. Jeg synes de er blevet ganske vellykkede, og jeg glæder mig til at bruge strygestoffet på andre projekter.
Forsiden
Og bagpå
