Sider

onsdag den 29. februar 2012

Alternativ bøjlestang

Vi mangler altid plads herhjemme (også bla derfor vi gerne vil sælge huset og flytte til noget større) men nu har jeg lige fundet en løsning til at hænge noget af Johannas tøj op på. Vi har skruet en håndklæde/køkken-stang op et stykke oppe på skråvæggen og her kan alle de fine kjoler, veste og andet så hænge ganske godt

søndag den 26. februar 2012

Gult tilbehør

Vi har været til min lillebrors fødselsdag i dag, og i den anledning synes jeg lige jeg ville have lidt gule assecories på. Jeg har derfor omsat nogle af de nyerhvervede knapper til smykker, en broche, en ring og ørestikkere

fredag den 24. februar 2012

Knapper og andet godt

Skønne knapper, lynlåse osv er kommet den lange vej fra Thailand til mig.
Selvfølgelig er det hele købt på Etsy

tirsdag den 21. februar 2012

Disney stof

Jeg har lige fået et stykke skønt Disney vintage stof hjem med posten fra USA, Mickey Mouse, Anders And og mange flere af de kære Disney figurer der maler med regnbuens farver, motiverne er rimelig store.
Jeg har sat lidt af det til salg i min Etsy Shop


Jeg har ikke energi til de helt store kreative udfoldelser lige for tiden, efter at være startet "på arbejde" (praktik som jeg skrev om i forrige indlæg) lige efter en ordentlig omgang forkølelse, dog fik jeg lige her til aften klippet lidt stof til endnu en vingevest, men hvornår den så lige bliver syet det ved jeg ikke.

søndag den 19. februar 2012

Lidt stille...

Bloggen har været lidt stille på det sidste og min symaskine er nærmest ved at blive støvet af ikke at have været brugt i flere dage, men jeg har været syg (forkølet) siden tirsdag så overskuddet har ikke været det helt vilde. I morgen starter jeg 4 uger som praktikant hos Dansk Dyreværn Århus så det bliver fedt, men det kommer nok også til at gå lidt ud over symaskinen, håber ikke den bærer nag....
I dag har vi haft besøg af min mor og lillebror og de havde et fastelavnsris med til Johanna fra Oldemor, og vi har hygget med pandekager, popcorn og andre lækre søndagsgodter.
Johanna og hendes far har også nået at være aktive og vasket begge biler både udvendigt og indvendigt.
God søndag til jer!




torsdag den 16. februar 2012

Mere fint stof

Jeg har lige modtaget min seneste sending af små fine retro stoffer, dem her har jeg købt i
 Line's Etsy shop


Og så har jeg lige lyst til at vise jer hvad der sker når man giver en knap 3 årig pige en ske og en halvtom creme fraise bøtte.... tror ikke hun har brugt skeen hele tiden



tirsdag den 14. februar 2012

En bevinget Smølf

Eller i hvert fald en smølfevest med vinger, syet efter samme metode som den foregående, men denne gang i vintage smølfestof med rødt foer, og stadig med dejlig varm fleece i midten. Jeg overvejer lidt om jeg måske skulle sælge den, for jeg har en del mere smølfestof så jeg kan jo altid lave en efterfølger. I kan jo råbe op hvis der er nogen interesserede, den er størrelse 3-4 år.



Og se så lige min nye taske.... Jeg har købt den på Etsy, og jeg synes faktisk at jeg havde fortjent en ny, for den foregående har jeg haft i jeg ved ikke hvor mange år, men nu har jeg så fået mig en ny fin gul en af slagsen


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...