Sider

torsdag den 7. juli 2011

Gamle broderier



Jeg har i nogen tid været fast aftager på gamle broderier i form af billeder, klokkestrenge og andet, som jeg har fundet rundt omkring i genbrugsbutikker, på loppemarkeder og hos de ældre medlemmer af familien. Nu har jeg fået opbygget mig et pænt lille lager, og det er jo rart at have... men det er også blevet brugt til lidt nyfremstillinger, dog ikke så mange jeg kunne tænke mig endnu, men jeg løber næsten altid tør for timer i døgnet. Lidt har jo som bekendt også ret, og der kommer forhåbentlig mere hen af vejen



Her er det forskellige puder som pynter vældig fint i sofaen


Her på en vest, jeg har syet til Johanna




Nogle af dem er så fine i sig selv, at de har fået lov at komme op og hænge i deres oprindelige form. Disse tre billeder hænger på Johannas værelse, og jeg er især vild med det med koen. Det er et super humoristisk motiv og hun er også glad for det, så det er jo rart når mor og datter kan blive enige om noget. Jeg må nok glæde mig over det så længe det varer, hun er jo trods alt kun 2 år og synes stadig, at alt hvad mor gør er helt fantastisk, det har jeg dog ingen naive forhåbninger om at hun bliver ved med.


4 kommentarer:

  1. Kom lige forbi på en søgning - dine broderiværker er simpelthen bare super flotte! Hvad gør du ved dem, inden du syr? Vasker eller renser, eller?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg afmonterer dem og så kommer de bare en tur i vaskemaskinen, jeg gider ikke at bruge dem hvis de ikke kan tåle det så det er sådan lidt en kvalitetstest inden jeg syer noget med dem

      Slet
  2. Ahh, smart - og noget nemmere end at rode med mælk, kogning og alt det andet :) tak! Jeg må hellere se at komme i gang så!

    SvarSlet
  3. Hej Fru Bach. Jeg ville bare høre om du ville være interesseret i at sælge nogle af dine klokkestrenge? Du kan skrive til mig på piareuter@hotmail.com
    Glæder mig til at høre fra dig.
    Kh pia

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...