Sider

onsdag den 21. september 2011

Dukkeudstyr

Inspireret fra flere bloggere har jeg syet en pusletaske af vintage stof til Johannas dukker. Der skal jo også lidt udstyr i tasken, så jeg har også syet nogle stofbleer med velcro, så hun selv kan skifte ble på dukkerne. Derudover er der nogle små klude, til at vaske dem lidt med, for det skal de naturligtvis, når de har lavet diverse ting i bleen. Der er også blevet plads til nogle små sutteflasker og en pudderdåse, som hun havde i forvejen.

Sådan ser den ud udvendigt når den er pakket sammen og klar til at tage med på tur

Der er pladevat imellem lagene, for at gøre tasken blød og lækker, og kanterne har jeg afsluttet med kantebånd

Indvendig er der frotté på midten og lommer i forskellig størrelse i siden

Indholdet i pusletasken

Bleerne har jeg syet af to lag stof, bomuld på ydersiden og fleece på indersiden, de lukkes med velcro

Og sådan ser den ud når den sidder på dukken

Johanna gik straks igang med at skifte alle dukkerne, da hun kom fra dagpleje

3 kommentarer:

  1. Neej hvor er det flot lavet, sikke go du er... Gad bare SÅ godt jeg ku sy, og at jeg havde tålmodigheden til det.... Men besidder den desværre ikke.

    Men super smukke og fine ting du har lavet, min Merle ville også ELSKE det...

    SvarSlet
  2. Det er bare fint. Hvilket mønster har du brugt til bleen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har selv lavet mønstre til de forskellige dukker, jeg har lagt dukken på et stykke papir og tegnet så det passer med størrelsen

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...