En hyggelig og lidt travl weekend er nu ved at være ved vejs ende. Lørdag tilbragte jeg sammen med de andre hundetossede mennesker i DCH Brædstrup. Jeg havde lovet at medbringe kage, og jeg fik afprøvet en teknik jeg ikke har kastet mig ud i før, sukkerbilleder i run-out teknik. Det lykkedes rigtig fint at få lavet DCH's logo i royal icing, og lige bortset fra at den sorte farve trak lidt ud i den gule, er jeg godt tilfreds med resultatet
Jeg var også spændt på selve flytningen af billedet over på kagen, men det var mere robust end jeg lige havde turdet håbe på, og det gik uden problemer. Sådan her så den færdige kage ud og indholdet er banan og chokolade bunde i 4 lag, fyldet bestod af brombærmousse, mørk chokolademousse og hyldeblomstmousse.
I dag har vi så holdt fødselsdag for familien og hygget os. Dagens kage lignede rent fyld-mæssigt lørdagens kage, mousserne var de samme, men kagebundene bestod i dag af ene lyse lagkagebunde.
Og sådan så den ud, tallene på kagen er jeg ikke ovenud tilfredse med, men de står jo ikke lige sådan til at ændre ;-)
Jeg var også lige nødt til at slå et smut forbi Netto lørdag, for at hamstre nogle af den kommende uges tilbud (som de jo har for vane at stille op allerede lørdag eftermiddag) Barbapappa krus i fine farver
Håber i andre har haft en god weekend!!
wauw hvor er du dygtig til de kager!!
SvarSlethar du schæfere ??
Tak. Nej jeg har ikke schæfere, men det er DCH's logo jeg har lavet. Jeg har selv cocker spaniels og en dobermann www.kennelvanillajoy.dk
SvarSletEr dine barbapapa krus til salg ?
SvarSlet