Sider

mandag den 26. september 2011

Is

Vi fik hjemmelavet is i vores pandekager i går, og det var en rest fra en forholdsvis stor produktion af hjemmelavet is, som jeg lavede til min mands afslutningsfest på skolen i lørdags.
Jeg har før postet opskriften på basis cremen, men her er så lidt flere ideer til fyld. Jeg lavede 13 liter i alt i 6 forskellige varianter:

- Alm vanille (som bare er basiscremen i sig selv)
- Hindbær og lys chokolade
- Ananas, kokos og lys chokolade
- Daim
- Skildpadde
- Pebermyntechokolade

Varianterne med Daim, Skildpadde og pebermyntechokolade laves ved at hakke chokoladen og derefter blande den med iscremen, mængden må man selv afgøre, alt efter hvor intens smag man ønsker. Jeg brugte henholdsvis 3 x dobbeltdaim, 7 skildpadder, 2 x 100 gram pebermyntechokolade til en basiscreme af ½ liter piskefløde.
Hindbærisen laves ved at give 300 gram hindbær et opkog med sukker og vanille, herefter skal det køle af og moses/blendes og blandes i basiscremen, jeg hakkede 100 gram lys chokolade og kom i også.
Ananas isen er lavet på en dåse ananas som er blendet med lidt af saften, og derefter blandet i basiscremen, sammen med 1-2 dl kokosmel og 100 gram hakket lys chokolade. Hvis jeg skal lave det en anden gang, tror jeg at jeg vil doble op på ananas, for at smagen trænger lidt kraftigere igennem.



Jeg har frosset isen ned i engangsfoliebakker med et fint låg til som man kan skrive på, det fungerer helt perfekt, portionen af ½ liter fløde passer lige til to af disse bakker på 0,9 liter. 
Og som det ses på billedet er vi voksne ikke de eneste der er helt vild med isen...ahhhmenam!


4 kommentarer:

  1. Uhm... det lyder lækkert.
    Det må jeg prøve meget snart...
    Tak for opskriften..

    Knus Susi

    SvarSlet
  2. Lækkert ser det ud og de forskellige slags fyld må jeg da prøve,men den basis creme kan jeg ikke komme ind på? hvordan er den?

    Kh Mia

    SvarSlet
  3. Hmm mærkeligt, men hvis du går ind under etiketter "is" er den i det indlæg der hedder "Hjemmelavet is"

    SvarSlet
  4. Tak:o) Har nu fundet det.

    Mmm... lækkert!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...