Jeg har lavet hjemmelavet hønsesalat nogle gange efterhånden, og jeg vil gerne dele opskriften med jer, for det smager bare helt fantastisk.
Jeg har den originale opskrift herfra, men jeg har ændret lidt i den da jeg f.eks ikke kan lide bladselleri, så her kommer min variation:
Hønsesalat til 4-5 personer
4-5 kyllingebryster (ferske eller optøede frosne)
Boullion terning til kogevandet
4 dl creme fraise
4 spsk mayonaise (rigtig mayonaise fra glas eller pose)
4 spsk sennep
2 dl cornichoner (små syltede drueagurker)
saft af ½ citron
1 rødløg eller tilsvarende mængde forårsløg skåret i små tern
250 gram friske champignon skåret i skiver
salt og peber
Tilbehør:
Sandwichbrød (ristet) eller rugbrød efter smag
Ristet bacon eller parmaskinke
Rødløg
Tomat
Avocado
Radiser
Salatblade
Kog kyllingebrysterne i vand med boullion. køl dem af og skær dem i tern.
Skær cornichoner, rødløg/forårsløg og champignon ud.
Bland creme fraise, mayonaise, sennep og citronsaft sammen, og smag til med salt og peber, vend derefter fyldet i.
Serveres på brød med salat under og diverse tilbehør ovenpå.
uhhmm.. ser lækkert ud, må da straks prøves på vores rugbrødsdag i morgen ;o)
SvarSletKh Mia