Inspireret af denne blog og fordi jeg skrev noget om det for noget tid siden, kommer her billeder af vores lille toilet, som vi shinede op for nyligt. Det var et af de rum, der aldrig lige var blevet gjort helt i orden efter vi flyttede ind for efterhånden nogle år siden. Man vænner sig hurtigt til rigtig meget, indtil det en dag lige slår én "hold da op hvor er det her rum egentlig grimt" og det havde man slet ikke lige opdaget før.
Det er måske lige en tand for "kedeligt" efter min kreative smag, men da vi som før skrevet har huset til salg, skal jeg også lige have potentielle køberes eventuelle konservative smag i baghovedet. Under alle omstændigheder er det meget bedre end før (som jeg vist ikke engang har et billede af, og det er også godt det samme) og sådan her ser det ud:
Som det måske fremgår af udvalget i magasinholderen, er det mest husets mandlige isslæt der også benytter toilettet som bibliotek.
Det er ikke let at tage billeder i så lille et rum uden vidvinkel kamera, men jeg håber det kan give en fornemmelse alligevel af hvordan der ser ud, og ellers låner vi også gerne toilettet ud til værdigt trængende, så kan det jo studeres nærmere....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar